Annonce

Annonce

Billede af de fremmødte på pladsen til Øko-træf 2021

Omkring 30 udstillere af maskiner og andet udstyr til den økologiske drift deltog på Øko-træf. Foto: Christian Thormann Nielsen

Øko-træf ramte en vigtig dagsorden

Spørgsmål om hjemmedyrket protein og bedst mulig udnyttelse af den økologiske gødning optog de 250-300 landmænd på Øko-træf 2021.

Da de sidste biler forlod parkeringsmarken hos mælkeproducent Alfred Kloster i Aulum fredag eftermiddag, var der spist op i spejdernes grillbod, så det var en særdeles tilfreds Claus Østergaard, der gjorde status.

"Ambitionen var at samle 300 landmænd til arrangementet. Det havde vi købt ind til, og med blot 10 grillpølser til overs må vi sige, vi nåede målet," siger plantechef Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark, der sammen med Velas Økologi stod for arrangementet.

Claus Østergaard glæder sig over opbakningen til et program, der kombinerede faglige sessioner i marken med maskindemonstrationer og -udstilling og ikke mindst den uformelle kollegiale samtale mellem landmændene.

Peter Mejnertsen, chef for Velas Økologi oplevede en stor nysgerrighed og interesse for de temaer, som Øko-træf satte fokus på.

"Jeg tror, vi ramte en meget konkret og nærværende dagsorden. Landmændene møder høje proteinpriser og er optaget af, hvordan de selv kan dyrke mere protein til en konkurrencedygtig pris, uanset om det er i kløvergræs eller andre afgrøder," siger Peter Mejnertsen.

De spørgsmål, han blev mødt med i marken, peger på, at der er behov for at grave dybere ned i økonomien i kløvergræsproduktionen.

"Vi skylder landmændene at regne på økonomien i kløvergræs set over hele afgrødens levetid. Et centralt spørgsmål er, hvordan gødningen skal prioriteres, og hvor balancen mellem gødskning, udbytte og proteinindhold ligger," siger Peter Mejnertsen.

Til trods for et vellykket arrangement og et godt samarbejde mellem ØkologiRådgivning Danmark og Velas Økologi bliver Øko-træf 2021 det sidste i denne form. Fra 2022 går Seges og lokale økologiske rådgivningsvirksomheder i hele landet sammen om et lignende arrangement. Det bliver på Fyn 15. juni.

Flere artikler fra samme sektion

Mangel på økologisk udsæd

Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).

22-03-2024 3 minutter

Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd

Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.

21-03-2024 3 minutter

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark